Intuitiv spisning

Intuitiv spisning har faktisk ikke så meget til fælles med intuition, bortset fra at man lytter til sit indre. 

Intuitiv spisning handler meget mere om respekt. Respekt for ens krop og de behov, som kroppen har eller ikke har. Det vigtigste er at respektere, at ens krop har brug for noget. Det kan være behov for at spise mere – og det kan være behov for at stoppe med at spise. 

Når du er en intuitiv spiser, lytter du til dine krops beskeder: om du er sulten, hvilken smag du vil opleve og hvordan vil kroppen synes om eftersmagen. En ting, som en intuitiv spiser værdsætter, er at kunne have en så god forbindelse med sin krop, at man får ro i kroppen. Denne ro er meget vigtig, både hormonelt og psykologisk. 

Hvordan opnår man denne ro i kroppen og hvordan bliver nan en intuitiv spiser?

Først og fremmest, giver du dig selv pauser. Disse pauser bruger du til at lytte efter, hvordan din mave har det, og om du er sulten. De giver dig også mulighed for at tænke over, hvilken type mad eller hvilken smag du er efter lige nu. 

De pauser, som jeg nævner, kommer ikke af sig selv. Enten bliver de planlagt af dig eller andre eller bliver du tvunget til det som følge af andre livsbegivenheder.

Ønsker du at spise intuitivt, skal du holde øje med din sult, smag, mæthed og generel tilstand. Det kan være svært, men i mine nye indlæg vil du lære, hvordan du gør det!

Continue Reading

Non-adherence in diabetes patients – what can be done?

Today I saw a documentary about people who got diagnosed with type 2 diabetes, but have problems with living the right lifestyle for helping them improve their condition. Both my mother and my grandmother on my father’s side have diabetes, and they have problems with living a healthier lifestyle as well. Why?

I noticed that the argumentation that professionals in the documentary use to make people understand their problem was telling them the numbers. Your blood sugar is THAT HIGH. Here is your number!

So?

When they know that, what happens?

Almost all of the people in the movie had ignored their diagnosis and just continued to live as they had been before! (And later got in trouble with side effects of diabetes and death threat).

So if knowing a number is not motivating enough for a durable change, then what is?

The problem is, that people must change a whole lot to manage their disease: the diet, the lifestyle, monitoring blood sugar levels and sticking themselves when needed. But with all those changes the people don’t get an instant feedback or reward for their actions. The only thing they can get is a lower number on their blood sugar monitor!

So if we know, that a blood sugar number won’t motivate a durable changе, what can a diabetic do to help him/herself to actually do what is needed? I believe he or she can improve the following:

  • The accessibility of insulin syringe, so that it becomes a part of the daily routine. When it’s easy, it has greater chance to work. Placing the syringe next to the plate at breakfast can help?
  • The ease of use. Modern syringes that look stylish and easy to use will help.
  • Setting a strong system of rewards for small actions each day. There’s a need to connect the sticking and healthy lifestyle choices with instant rewards. It could be financial rewards, it could be points on a smartphone app or it could be social approval from the group of other diabetes patients.

Here is the link to the movie, if you are interested: Overcoming Obstacles in Treating Your Diabetes

What ideas do you have – how can a diabetes patient help himself to be consistent with a healthier lifestyle?

 

Continue Reading

How to get a cecycling habit?

The world is talking about making a change by doing what we can to protect the nature from… ourselves! We talk about nature being polluted without realizing that we are polluting it and that we can make an effort to start making better decisions. This is what this article is about.

First of all, let’s find out why is it so hard for us to recycle.

There’s a bunch of reasons for that. First, it’s the inner psychological mechanisms that make us take short-term decisions instead of long-term. Our minds are constantly trying to find ways to get instant appraisal, and it seems like recycling doesn’t deliver that.


The famous Harvard psychologists Baumeister and Thaler in their book on Will-power write that the ability to retent the long-term goal in one’s mind deretmines if one will make a short-term or a long-term choice. In regards to recycling, it seems like there’s no instant gratification linked to it, so you should either come up with one or get it somewhere else.

What are our options then?

One of the solutions can be positive feedback from the people around you. You have probably heard of the influence that other people may have on your behavior. We will do what’s expected of us and will try to become that version of ourself that we wish others saw. Why not make use of this influence to help us keep the focus on the environment?

So, if I tell myself that I’ll do something, I may or may not do that. But if I tell someone else – or even worse a group of people – I’ll do the thing one hundred percent!

  • Share your recycling goals on Facebook
  • Tell your friends and family about how important daily recycling is
  • Get involved in groups of likeminded people.

I hope my reflections help on your way to being more responsible towards the nature.

Continue Reading

Sveriges største nudge

Har du været i Sverige? Hvis ja, så har du nok set, at man kun kan købe alkohol i specielle butikker.

Hvad har disse butikker at gøre med nudging, vil jeg prøve at forklare her.

Der er flere mekanismer, der er i spil her, blandt dem er tilgængelighed og socialt pres.

For at købe alkohol, skal du nemlig en tur til en speciel butik, hvor det eneste, der er på hylderne, er alkoholfyldte varer. Der skal nemlig træffes en beslutning om køb af vin eller sprut inden man køber flaskerne. De hopper ikke af sig selv ind i kurven og blander sig ikke med andre varer ligesom de gør i din lokale Bilka. Svenske flasker er ikke dyrere end danske, men de er sværere at få.

På den anden side bliver køb af alkohol påvirket af det sociale pres. De mange flasker, som du køber til festen er meget synlige for andre. Køber du alt for mange, vil folk se på dig. Kommer du for ofte forbi Systembolaget, bliver det også lagt mærke til. Der er ikke nogen, som vil kigge skævt til dig, hvis du er i din Netto for mange gange om ugen, men Systembolaget er det sted, du ikke vil komme for ofte til, hvis du vil undgå dårlig omtale. Om det får svenskerne at drikke mindre? Det ved jeg ikke. Det tror jeg dog stærkt på!

Continue Reading

Sådan når du dine fitnessmål!

Der er mange måder, man kan blive sundere på: man kan meditere, skrue op for bevægelsen i hverdagen, spise mindre kød og så meget andet. 

Vi hører om sundhedsanbefalinger i tv og medier nærmest hver eneste dag. Vores venner og familie minder os om, hvad der er af nye tendenser på “sundhedsmarkedet”.

Alle de talrige informationer gør os klogere, og vi kan ofte konkurrere med slankeeksperter og fitnessguruer på området sund livsstil. Men hvordan kan det være, at vi stadig kæmper med overvægt og dårlige vaner? Hvorfor kan vi ikke omsætte vores viden i praksis? 

Vi er gode til at give råd, men har svært ved at bruge dem på os selv. 

Svaret til mit spørgsmål ligger i den måde, hvordan vi tænker på os selv og hvordan vi administrerer vores egne liv. 

For det første, når vi planlægger noget og tænker på vores fremtidige selv, aktiverer vi den del af hjernen, som tænker på andre mennesker. Billedet af os, som spiser sundt og træner, er simpelthen for fjernt for os og vi er ikke medtaget følelsesmæssigt for en stor forandring.

For det andet, ser vi ofte et billede af slutresultatet med en veltrænet mave og en slank talje og ikke al den indsats, som dette resultat har krævet. 

For at løse disse uheldige måder at tænke på, er vi nødt til at tænke om os selv i “procesperspektiv”, hvor vi forestiller os selv gøre de rigtige ting for at komme i form og i endnu større grad forestille os, hvordan vi håndterer forhindringer på vejen. Hvordan vi står op til en løbetur, når det regner udenfor, og hvordan vi siger “Nej, tak” til den kage. Ved at forestille processen frem for slutresultatet, gør vi processen langt mere overskuelig og realistisk. Derfor kan disse mentale øvelser gøre os stærkere, og vi vil nå de mål, som vi har sat for os selv. 

Continue Reading

Interview bias baseret på en test

testresult

Et rekrutteringsforløb går igennem nogle trin. Et af dem er testinterview eller som man også kalder dybdeinterview. Efter at en kandidat har gennemført en test, vil der i mange tilfælde følge en samtale om kandidatens personlighed og hvordan den matcher det job, der er søgt. Som interviewer baserer man sin fortælling på testresultaterne og stiller spørgsmål ud fra de hypoteser, som resultaterne har givet anledning til. Her vil man forsøge at lave en samlet vurdering af en person i forhold til et job, hvor man ikke blot taler om resultater fra det kognitive test, men også om kandidatens personlighed og karaktertræk. I denne proces skal man som interviewer være opmærksom på følgende bias:

Confirmation bias

Inden man går til samtale, formulerer man hypoteser om kandidaten på baggrund af testresultaterne. I løbet af samtalen lufter man disse hypoteser og forsøger at enten at be- eller afkræfte dem. Her vil oplevelsen af den hele kandidat blive styret af disse hypoteser og der er risiko for, at man en blind på andre parametre som kunne have af betydning. Man udvikler selektiv lytning og forkaster andre informationer.

Self-identification bias

Målet med 2. samtale er tilvalg. I løbet af processen har man favoritter, som man har fået relation til og som man ønsker klarer sig godt. Ud fra det vil man automatisk søge efter de ”gode” svar og bekræftelser på, at kandidaten er et godt valg.

Precision bias

En tendens til at tro, at tallene fra testen er mere ”rigtige” end det kvalitative data man får ud af samtalerne eller kandidatens fortællinger. Præcision bliver her forvekslet med korrekthed. Testens resultater bliver et tredje ben, som kan stå i vejen for en overordnet vurdering af kandidaten og kan give intervieweren skyklapper på.

Continue Reading

Bias i assessment

interviewDer er flere typer beslutninger, som kan have indflydelse på vores valg af den rigtige person til en stilling. Hermed præsenteres der flere af de mest typiske, som man skal holde øje med i processen.

Anker – fokalisme

Med denne bias baserer man sig på den allerførste stykke tilgængelig information – det første indtryk har indflydelse på resten. Man bliver farvet af sin første mening og opfatter resten af information igennem disse briller. For eksempel et dårligt billede på ens CV, som man typisk ser som det første, vil ubevidst påvirke den måde, man argumenterer for personens gang igennem uddannelser og ansættelser.

Framing effekt

Hvor man bliver påvirket af indpakning i så stor grad, at det fører til fejlslutninger. Man bliver forstyrret af det formmæssige og det går ud over vurderingen af kandidaterne. Det samme CV udformet forskelligt vil blive set på som to forskellige CV’er.

Ingroup bias

Det er en tendens til at favorisere medlemmer af egen gruppe. En recruiter uddannet fra CBS, vil se på ansøgere fra CBS med mere varme end på dem med andre uddannelser.

Kontrast bias

I sammenligningsproces vil man opfatte kandidaterne som mere polariserede end de er. For eksempel efter at man har set på et farverigt CV, vil det næste CV opleves mere kedelig og farve-løs end hvis det ville blive set på alene. Det samme ville blive med sammenligning af erfaringer og karrierevej.

Opmærksomhedsbias

En tendens til at lægge mærke til de kvaliteter ved en ansøger som man selv tænker meget over i hverdagen. Går man op i karakterer, vil man søge den information og lægge mere vægt på den ved sin beslutningstagning end ved de ting som man ikke tænker over i hverdagen.

Tilgængelighedsbias

En tendens til at basere end beslutninger på den viden eller begivenheder, der er foregået forud for ens beslutning. For eksempel, er man i gang med at læse en bog om personlighed, vil man bruge den viden om personlighed fra denne bog og ikke den viden, som er akkumuleret som resultat af læsning af flere bøger. Denne viden lurer på overfladen i vores hjerne og er nemmest at tage i brug, som retfærdiggør navnet på denne bias.

Halo-effekt

Når man godt kan lide ét aspekt af en kandidats CV, ofte vil man også kunne lide resten. Kan man ikke lide ét aspekt, vil det påvirke ens bedømmelse af resten i en negativ retning. Eksempelvis kan en stavefejl i CV’et lægge et skygge over resten af ansøgningen og blive kasseret.

Fundamental attributionsbias

En tendens til at forklare andres beslutninger med deres personlighed og ikke med situationsfaktorer. For eksempel vil man kunne forklare mange jobskift på ens CV ved at personen er konfliktskabende uden at overveje, at det kunne skyldes strukturelle eller organisatoriske forandringer.

Stereotyper

En tendens til at forvente nogle bestemte træk og adfærd hos en person, som tilhører en gruppe mennesker. For eksempel vil man forvente en bestemt type adfærd fra en lærer den forventning kan påvirke beslutninger ved at man ikke er villig til at se på hele personen eller  ved at forklare ens beslutninger med denne tilhørsforhold.

Social sammenligning bias

En tendens til at sammenligne sig selv med andre medlemmer af den gruppe man tilhører. Ifølge den vil man opleve negative følelser og tanker om sig selv ved at sammenligne sig selv med andre, som er bedre end en selv på nogle parametre. Ved rekruttering og udvælgelse vil man have en tendens til at vælge de kandidater som ikke konkurrerer med en selv. Hvis en konsulent deltager i rekruttering af en ny praktikant, vil hun vælge en, som ikke er bedre end hende på hendes stærke sider.

Hos et menneske vil disse bias opstå ubevidst, hurtigt og påvirke ens beslutningstagen – også i de situationer, hvor en nøje gennemtænkt proces er afgørende for et godt valg. Derfor bør man hele tiden vende beslutning med sig selv i forsøg på at forholde sig til de bias, der må opstå. Viden er magt, og at have denne magt giver os professionalisme. Fordi mennesker betyder alt 😉

Continue Reading

Følelser i jobsøgningen

jump-1522796Jobsøgning er en proces som vækker mange følelser i én. Du sætter dig selv i rampelyset og opdager ikke kun de positive, men også de mindre gode sider af en selv. Du får afslag på sine ansøgninger og føler dig som fiasko.

Faktisk kan selve risikoen for at få et afslag kan få nogle til at bremse sin indsats, da det er et velkendt psykologisk fænomen, at man er mere bange for at tabe og ikke i lige så stor grad motiveret af det positive udfald. Det er vigtigt, at du forstår, at disse følelser er helt normale og det er OK at have det svært i jobsøgningsprocessen.

Da det er et fuldtidsjob – og du er din egen chef, sørg for at belønne dig selv for det gode arbejde. På den måde vil du gøre hele jobsøgningsprocessen lettere. Har du skrevet og sendt en god ansøgning – give dig selv en gave. Det kan være alt fra et stykke kage, hvis du kan lide det, en ny kjole eller en aften med en romantisk komedie. Ved at belønne dig selv, skaber du positive forbindelser i din hjerne mellem input og det umiddelbare output, så det bliver nemmere og sjovere at skrive flere ansøgninger.

Fokusér på det positive: med hver eneste ansøgning bliver du bedre til at formulere dig og forstå dig selv. Lad være med at tænke på andres fantastiske karriere og jobs og hvor dygtige de er. Det får dig til at have negative tanker om dig selv og risikerer at blive til en dårlig vane! Det er vigtigt at du fokuserer på de ting, du kan lide ved dig selv og de ting, som du synes du er god til og som du har mulighed for at arbejde med. Jeg har for noget tid siden hørt én sige: “Sammenlign ikke dig selv med andre, men med dig selv – i går.”

Evaluér opnåede mål – evaluering bør ske undervejs. Når du går i gang med jobsøgning, har du en forestilling om det perfekte job til dig selv. Efter at have søgt i længere tid og efter at have tænkt og snakket med andre om din karriere, vil dit mål justere sig. Da du hele tiden forandrer dig selv og dit eget narrativ, er det naivt at holde til de samme mål som du havde i starten.

Continue Reading

Motivér den umotiverede – tre gode råd

Har du en arbejdsløs ven eller en tidligere kollega, som ser ikke ud til at give den gas med jobsøgning? Hun lytter venligt til alle dine gode råd om jobsøgning, men bruger dem ikke bagefter. Det får dig til at tegne skræmmetanker inde i dit hoved: hun får nok aldrig et job igen, hun bliver deprimeret, syg og ryger på kontanthjælp! Det bliver en katastrofe!

Du har én ting, som er under din indflydelse: det er det, som du siger til din ven. Hvad plejer du at sige: bebrejder du din ven, fortæller positive historier om dig selv eller andre, som har fundet et job med en opfordring til at gøre det samme? Alt du får af respons er undskyldninger og bortforklaringer. Du bliver skuffet og sur… Men hvad hjælper det? Hvordan motiverer du din ven til at være mere proaktiv i sin jobsøgning? Tror du, de gode råd virker?

Desværre er det ikke så ligetil fra et råd til handling hos den anden. Dog har man en forpligtelse til at give de gode råd, for at den anden kender dine gode hensigter. Men måden, de gode råd kommer ud af dig på, kan være forskellig og have forskellig virkekraft.

Her er tre råd fra mig til hvad du taler med din ven om næste gang!

Spørg din ven om vaner.

Er der overhovedet skabt plads til jobsøgningsvaner i din vens daglige rutine? Uden vaner og planlægning er det alt for nemt at skubbe opgaven til dagen efter (og efter, og efter…). Man kan også planlægge hele sin dag, uge, måned, men lægge planerne fra sig efterfølgende. Vil man sørge for, at ansøgningen bliver skrevet og afsendt, skal man koble det til nogle andre nødvendige vaner, som man bare ikke kommer udenom. For eksempel en regel om at skrive en ansøgning om morgenen inden man går i bad. Har man ikke skrevet ansøgning – ingen bad! Eller ikke gå i seng uden at have ansøgt – med risiko for en rigtig kort nats søvn. På den måde er sandsynligheden for, at der faktisk sker noget, vokset markant!

Negativ motivation.

Ja, du læser det rigtigt. Negativ motivation baserer sig på tabsaversion – det er nemmere at rykke os ved at få os til at tænke på, at vi risikerer at tabe noget i stedet for at vinde noget. Den søde tanke om et nyt job er ikke lige så stærkt motiverende som en skræmmende tanke om at være ensom og ubetydelig. I dagligdagen kan man bruge nogle gode tricks, hvor man finder det, som man er bange for. Det er nemlig forskelligt for os! Nogle ville ikke kunne leve med risikoen for ikke at kunne bruge sin mobiltelefon i en dag og andre ville blive mere skræmt af at undvære sit kreditkort. På www.stickk.com kan man følge denne idé videre og satse penge på sine mål. Udfører man det, man skulle – godt. Gør man ikke det – taber du penge. De bliver overført til den person som du har noteret som modtager i de tilfælde hvis du ikke arbejder på at nå dit mål.

Viljestyrke.

Fortæl din ven, at hun/han har rygraden! Det er under hendes indflydelse, om hun eller han orker at skrive ansøgninger. Det kommer an på, hvornår på dagen hun sidder foran skærmen. Et klogt råd er at bede din ven at skrive ansøgningerne om formiddagen, hvor hun stadig har masser af viljestyrke i sig selv. Sagen er, at vi har en begrænset mængde viljestyrke til en dag. Hvis jobsøgningsaktiviteterne ligger som det seneste på aftenen, er viljestyrken for dagen måske helt opbrugt og der ingen lyst er til at give den gas.

Jeg kan godt anbefale at læse disse to bøger om viljestyrke og vaner.

hudigg

 

Charles Duhigg bog Vanens Magt (ISBN 9780812981605)

I denne bog kan man blive klogere på, hvordan vanerne påvirker vores liv og også hvordan man kan ændre sit liv ved at ændre sine vaner. Da jobsøgning er en aktivitet, som ikke er typisk for os, falder aktiviteterne ofte udenfor den normale dagligdags rutiner og risikerer faktisk at blive lagt helt til siden. Det skal vi gøre noget ved med at indføre gode vaner for at sikre aktivitet og indsats i forhold til det at finde et nyt job.

 

baumeister

 

Baumeister & Tierneys Willpower bog (ISBN 9780143122234)

Bogen udførligt fortæller om betydningen af det at kunne “tage sig sammen” og faktisk lære at gøre viljestyrken stærkere og gøre kloge valg i hverdagen, så man ikke oplever sig selv som en uden rygrad.

 

 

Continue Reading