Om mig på dansk

Jeg hedder Natasha, jeg er født og opvokset i Belarus og siden 2003 har jeg boet i Danmark.

Jeg interesserer mig for menneskers evne til at leve et liv, som er fuld af glæde, tilfredshed og gode valg. Jeg har en særlig forkærlighed for adfærdsøkonomi, psykologi og intuitiv spisning.

Jeg er et udpræget handlekraftigt menneske: der er ikke meget, der kan stoppe mig, hvis jeg ønsker at få en idé til at leve og blomstre. Jeg eksperimenterer med mig selv, med mine rutiner og tankegange, fordi jeg synes, det er sjovt at bruge mig selv til at få ny viden og oplevelser.

Mine mærkesager er stærke sociale relationer samt sundhed

Min største bedrift indtil videre er opstarten og drift af et kæmpe netværk af russisktalende kvinder i København. Vi er 555 kvinder lige nu, og jeg er stolt af, at jeg har turdet sætte en retning og leve min idé fuldt ud. Jeg er så velsignet at have mødt mange fantastiske kvinder igennem netværket!

skaermbillede-2016-12-01-kl-11-22-11

Da jeg var på barsel i 2010 begyndte jeg at mødes med forskellige russisktalende kvinder med børn i samme alder som min datter. Vi mødtes hjemme hos mig til at starte med, og det udviklede sig til en hemmelig facebook-gruppe og til en organisation Rusmam. Det voksede fra en lille gruppe interesserede kvinder til et stort netværk på over 555 kvinder. Jeg har altid været drevet af en vision om at skabe et stærkt og tæt netværk, hvor kvinderne og deres børn kender hinanden ind og ud og som hjælper hinanden. Vores netværk bliver stærkere for hver dag der går. Hjemmesiden er www.rusmam.dk og Facebook-gruppe: RUSMAM

 

benetvaerk

Copenhagen Behavioral Economics Network er en gruppe for interesserede som ønsker at vide mere om hvad adfærdsøkonomi handler om. Hvordan træffer vi beslutninger, hvad kan vi gøre for at blive bedre til at forstå andre og os selv. Netværket inviterer fremtrædende forskere på området for at fortælle os om den nyeste viden og opdagelser.

Vi annoncerer møderne på MEETUP

Sundhed

Jeg har igennem flere år organiseret og ledet diverse sundhedsprojekter for at fremme sundheden. Jeg kan fremhæve to af dem: 100 dage uden sukker og Intuitiv spisning. Lige nu er vi i gang med et salatmarathon, hvor vi skal spise salat hver dag i 100 dage.