Intuitiv spisning

Intuitiv spisning har faktisk ikke så meget til fælles med intuition, bortset fra at man lytter til sit indre. 

Intuitiv spisning handler meget mere om respekt. Respekt for ens krop og de behov, som kroppen har eller ikke har. Det vigtigste er at respektere, at ens krop har brug for noget.

Det kan være behovet for at spise mere – og det kan være behovet for at stoppe med at spise. 

Når du er en intuitiv spiser, lytter du til dine krops beskeder: om du er sulten, hvilken smag du vil opleve og hvordan vil kroppen synes om eftersmagen. En ting, som en intuitiv spiser værdsætter, er at kunne have en så god forbindelse med sin krop, at man får ro i kroppen. Denne ro er meget vigtig, både hormonelt og psykologisk. 

Hvordan opnår man denne ro i kroppen og hvordan bliver nan en intuitiv spiser?

Først og fremmest, giver du dig selv pauser. Disse pauser bruger du til at lytte efter, hvordan din mave har det, og om du er sulten. De giver dig også mulighed for at tænke over, hvilken type mad eller hvilken smag du er efter lige nu. 

De pauser, som jeg nævner, kommer ikke af sig selv. Enten bliver de planlagt af dig eller andre eller bliver du tvunget til det som følge af andre livsbegivenheder.

Ønsker du at spise intuitivt, skal du holde øje med din sult, smag, mæthed og generel tilstand. Det kan være svært, men i mine nye indlæg vil du lære, hvordan du gør det!

Continue Reading

Non-adherence in diabetes patients – what can be done?

Today I saw a documentary about people who got diagnosed with type 2 diabetes, but have problems with living the right lifestyle for helping them improve their condition. Both my mother and my grandmother on my father’s side have diabetes, and they have problems with living a healthier lifestyle as well. Why?

I noticed that the argumentation that professionals in the documentary use to make people understand their problem was telling them the numbers. Your blood sugar is THAT HIGH. Here is your number!

So? When they know that, what happens?

Continue Reading

How to get a cecycling habit?

The world is talking about making a change by doing what we can to protect the nature from… ourselves!

We talk about nature being polluted without realizing that we are polluting it and that we can make an effort to start making better decisions. This is what this article is about.

First of all, let’s find out why is it so hard for us to recycle.

There’s a bunch of reasons for that. First, it’s the inner psychological mechanisms that make us take short-term decisions instead of long-term. Our minds are constantly trying to find ways to get instant appraisal, and it seems like recycling doesn’t deliver that.

Continue Reading

Sveriges største nudge

Har du været i Sverige? Hvis ja, så har du nok set, at man kun kan købe alkohol i specielle butikker.

Hvad har disse butikker at gøre med nudging, vil jeg prøve at forklare her.

Der er flere mekanismer, der er i spil her, blandt dem er tilgængelighed og socialt pres.

Continue Reading

Sådan når du dine fitnessmål!

Der er mange måder, man kan blive sundere på: man kan meditere, skrue op for bevægelsen i hverdagen, spise mindre kød og så meget andet. 

Vi hører om sundhedsanbefalinger i TV og medier nærmest hver eneste dag. Vores venner og familie minder os om, hvad der er af nye tendenser på “sundhedsmarkedet”.

Alle de talrige informationer gør os klogere, og vi kan ofte konkurrere med slankeeksperter og fitnessguruer på området sund livsstil. Men hvordan kan det være, at vi stadig kæmper med overvægt og dårlige vaner? Hvorfor kan vi ikke omsætte vores viden i praksis? 

Continue Reading

Hvad er adfærdsdesign?

Adfærdsdesign er en metode til at ændre adfærd uden brug af følgende midler:

  • forbud
  • prisregulering
  • viljestyrke

Ved forbud fjernes der mulighed for at handle. Det virker på de områder, hvor de fleste er enige om den skadelige påvirkning af en bestemt handling. Som vi ved, indførte Danmark rygeforbud på offentlige steder i 2007. Denne beslutning var der ikke mange, som satte sig imod. Som følge af dette forbud, holdt mange faktisk helt op med at ryge. Men forbud er ikke en del af adfærdsøkonomi, da et forbud er en metode, som skaber meget modstand og oprør. Tænk bare på slankekure, hvor nogle bestemte madvarer er forbudt – mange savner de forbudte madvarer så meget, at de overspiser netop disse ting når slankekuren er slut.

Prisregulering er også en metode, som er effektiv, men er ikke en del af adfærdsdesign. Vi kender det fra dengang der blev indført fedtafgift i 2011, hvor fede madvarer koster mere end deres mindre fede versioner. I slankekursammenhæng kan man sammenligne det med weightwatchers kur, hvor alle madvarer har nogle pointer, hvor nogle scorer flere point end andre. Målet er at tage de madvarer, som “koster” mindre på kalorieregnskabet.

Viljestyrke er heller ikke adfærdsdesigns metode. Det kræver en masse energi at bruge ens viljestyrke, om, som Baumeister påpegede i sin bog Willpower, har vi en begrænset mængde af viljestyrke til en hel dag. Har vi brugt den på vores børn, på krævende arbejde og motion, er der intet tilbage når man står i en forretning foran en pose chips.

Hvad er så adfærdsdesign?

Det er metoder, der opnår adfærdsændring ved at ændre på følgende:

  • omgivelser
  • små ændringer i hverdagen
  • design

Adfærdsdesign ser på, hvordan de eksisterende omgivelser og triggers i hverdagen påvirker os til at gøre nogle ting. For eksempel ved at ændre på placeringen af sodavand i supermarkedets køleskab fra at være lige i øjenhøjde til at stå nede ved gulvet, kan man ændre på, hvad man køber. Står der vandflasker i øjenhøjde, køber vi mere vand. Står der cola – bliver det cola. Denne type ændring er en lille og påvirker ikke umiddelbart menneskers livskvalitet, men den gør, at man i sidste ende ændrer deres adfærd.

Jeg håber, denne lille definition af adfærdsdesign har været nyttig!

KH,

Natasha

Continue Reading

Interview bias baseret på en test

testresult

Et rekrutteringsforløb går igennem nogle trin. Et af dem er testinterview eller som man også kalder dybdeinterview. Efter at en kandidat har gennemført en test, vil der i mange tilfælde følge en samtale om kandidatens personlighed og hvordan den matcher det job, der er søgt. Som interviewer baserer man sin fortælling på testresultaterne og stiller spørgsmål ud fra de hypoteser, som resultaterne har givet anledning til.

Her vil man forsøge at lave en samlet vurdering af en person i forhold til et job, hvor man ikke blot taler om resultater fra det kognitive test, men også om kandidatens personlighed og karaktertræk. I denne proces skal man som interviewer være opmærksom på følgende bias:

Continue Reading

Bias i assessment

interviewDer er flere typer beslutninger, som kan have indflydelse på vores valg af den rigtige person til en stilling. Disse beslutninger er ikke baseret på vores rationel tænkning, men på automatiske menneskelige reaktioner.

Her præsenteres der flere af de mest typiske reaktioner, som man skal holde øje med i processen, hvis man ønsker at blive bedre til at rekruttere talenter.

Continue Reading

Følelser i jobsøgningen

jump-1522796Jobsøgning er en proces som vækker mange følelser i én. Du sætter dig selv i rampelyset og opdager ikke kun de positive, men også de mindre gode sider af en selv.

Du får afslag på sine ansøgninger og føler dig som fiasko.

Faktisk kan selve risikoen for at få et afslag kan få nogle til at bremse sin indsats, da det er et velkendt psykologisk fænomen, at man er mere bange for at tabe og ikke i lige så stor grad motiveret af det positive udfald.

Continue Reading

Motivér den umotiverede – tre gode råd

Har du en arbejdsløs ven eller en tidligere kollega, som ser ikke ud til at give den gas med jobsøgning? Hun lytter venligt til alle dine gode råd om jobsøgning, men bruger dem ikke bagefter. Det får dig til at tegne skræmmetanker inde i dit hoved: hun får nok aldrig et job igen, hun bliver deprimeret, syg og ryger på kontanthjælp! Det bliver en katastrofe!

Hvordan kan du hjælpe din ven eller veninde?

Continue Reading